Søl

Tangarteren søl er af en af de arter, som indgår i LTA BOOST-projektet. 

Søl (Palmaria palmata) er en rødalge, som lige som andre rødalger indeholder et rødt og et blåt farvestof, der giver den karakteristiske rødbrune farve. 

Søl lever i alle dybder i havet, men overvejende på dybere vand (7-30 m), da de ikke kræver meget lys. De kan også leve på lavere vand, ofte i skyggen eller på stænglen af andre tangplanter.

Navnet søl er islandsk, og søl blev spist allerede af vikingerne og kelterne. Søl har været brugt som menneske- og dyreføde i mange år og blev tidligere serveret dagligt enten friskt, tørret eller saltet, hvor den var en naturlig erstatning for grøntsager. I dag kan søl købes som tørrede produkter, der går under navnene dulse, dillisk eller crannach. 

Søl formerer sig kønnet, hvilket vil sige, at en hanplante producerer kønsceller, som føres over til ægcellerne på hunplanten. De befrugtede individer bliver efter befrugtningen siddende på hunplanten og udvikler sig til brombærlignende udvækster, såkaldte karsporer. Sporerne udtømmes til vandet, fæster sig på en sten eller andet fast materiale og spirer her til en lille ny sølplante.

Læs mere om søl på skaldyrcenter.dk

 

Søl. Grafik: DTU Aqua
Søl. Grafik: DTU Aqua